Guide

Find den rigtige størrelse dug

Hvor stor skal dugen skal være, for at den passer til spisebordet? Hvor bred skal dugen være for at borddækningen bliver flot? Jeg skal give en dug i gave, hvilken størrelse skal jeg vælge? Hvor stor er en dug til 10 personer? Vi guider dit til at finde den helt rigtige størrelse dug, hvad enten du køber dugen til dig selv, eller du køber dugen som en gave.

Når du køber dugen til dig selv

Udgangspunktet for at finde den rigtige størrelse dug er, at du kender målene på dit spisebord. Start med at måle bordets bredde og længde.

Når du kender bordets bredde og længde, lægger du 2 x nedhæng til i bredden, og 2 x nedhæng til i længden. Har du et rundt bord måler du diameteren, og lægger 2 x nedhæng til.

  • Hos COZY BY NATURE anbefaler vi et nedhæng på 20 – 25 cm på siderne af bordet, og i enderne af bordet. Har du for eksempel et Hay spisebord på 90 x 200 cm anbefaler vi, at du vælger en dug på 140 x 250 cm
  • De bløde duge som for eksempel en vasket hørdug tåler generelt et kortere nedhæng, end de stive duge . Hvis nedhænget bliver for kort på de stive duge, får du svært ved at få dugen til at falde blødt ned fra bordkanten. Og et nedhæng på mindre end 15 cm får proportionerne omkring bordet til at se forkerte ud
  • Til gengæld kan du godt øge nedhænget ud over de 25 cm, for at få en mere formel opdækning, som for eksempel bryllup. Mål forskellen mellem bord og stolesæde for at se, hvilken længde nedhæng der ser bedst ud, når stolene skubbes ind under bordet, og hvor meget dug der eventuelt skal draperes i dine gæsters skød, når de sætter sig til bords

Du har nu de mål du skal bruge, for at finde den rigtige størrelse dug. Finder du ikke en dug i de nøjagtige mål, går du en størrelse op, og vælger den næste tilgængelig størrelse.

Når du giver dugen som en gave

En lækker dug står ofte på ønskelisten, både til fødselsdag, bryllup og jubilæum. Hos COZY BY NATURE bliver vi ofte spurgt, hvor stor stor dugen skal være, når du ikke kender målene på modtagers spisebord. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i standardmålene på spiseborde.

Standard mål

  • Standard bredden på et spisebord er 90 – 100 cm
  • Længden varierer, men en tommelfinger regel siger, at en gæst skal have mindst 60 cm bordplads
  • Standard længden af et spisebord til 6 personer (hvor gæsterne sidder overfor hinanden) cirka 200 cm, et spisebord til 8 personer er cirka 250 cm lang, og til 10 personer er spisebordet omkring 300 cm lang

Med afsæt i standardmålene på spiseborde, skal du blot lægge 2 x nedhæng til i bredden, og 2 x nedhæng til i længden.

Det betyder, at en dug til 6 personer bør have en længde på omkring 250 cm, en dug til 8 personer har en længde på cirka 300 cm, mens en dug på omkring 350 cm passer til 10 personer.

Finder du ikke en dug i de rette mål, går du en størrelse op, og vælger den næste tilgængelig størrelse.

  • Tip: fordi vi har taget udgangspunkt i standardmålene, og altså ikke de faktiske mål på modtagerens spisebord, bør du sikre dig, at dugen kan byttes.

Rigtig god fornøjelse

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du tilsendt en rabatkode på 10% til dit næste køb (gælder ikke i forvejen nedsatte varer)

 

Med nyhedsbrevet får du inspiration, nyheder og tilbud før andre. Vi sender nyhedsbreve 3 - 6 gange årligt

Vil du have 10% rabat?

Vil du have 10% rabat?
Scroll til toppen